UNDTAGELSEN er en thriller og har Sidse Babett Knudsen, Danica Curcic, Amanda Collin, Lene Maria Christensen, Olaf Johannessen og Magnus Krepper i de bærende roller. Filmen får forventet biografpremiere til april 2020 og distribueres i Danmark af SF Studios.
Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin), Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) og Camilla (Lene Maria Christensen) er fire kvinder, der arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv. ”Undtagelsen” er en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.
Filmholdet:
Instruktion: Jesper W. Nielsen
Manuskript: Christian Torpe
Fotograf: Erik Zappon
Production Designer: Sabine Hviid
Komponist: Henrik Lindstrand
Producere: Marcella Dichmann, Mille Bjørke og Miriam Nørgaard
Executive Producer: Ronnie Fridthjof
Selskab: Fridthjof Film
Investorer: Det Danske Filminstitut v/ filmkonsulent Mikkel Munch-Fals, DR, Den Vestdanske Filmpulje, Creative Europe Media og Nordisk Film & TV Fond.
Biografdistribution i Danmark: SF Studios
Internationalt salg: Level K v/ Tine Klint
Rollelisten:
Anne-Lise: Sidse Babett Knudsen
Iben: Danica Curcic
Camilla: Lene Maria Christensen
Malene: Amanda Collin
Paul: Olaf Johannessen
Gunnar: Magnus Krepper