Postyr Logo

Projekter

Mercy Mercy – Adoptionens pris

Postyr har gennem det sidste år arbejdet på postproduktionen af den hårdtslående dokumentar “Mercy Mercy – Adoptionens pris” af Katrine Kjær. Det har været en tung postproduktion med over 200 timers materiale optaget over 4 år på diverse formater. Langt over halvdelen af materialet har været gennem oversættelse af forskellige etiopiske dialekter – en ikke altid lige nem proces.


Hvis du er en af de få danskere der ikke har set eller hørt om filmen handler den om to familiers skæbner der bliver flettet sammen i Addis Ababa i Etiopien, hvor adoptionsbureauer og vestlige adoptivforældre flokkes. Et dansk forældrepar, Henriette og Gert, skal adoptere to børn, fra et afrikansk ægtepar, Sinkenesh og Husen. De to familier har forskellige motiver for at vælge adoption som mulighed. For det afrikanske par handler det om at sikre to af deres børn et bedre liv i materiel rigdom og om at få økonomisk kompensation. For den danske familie om at få opfyldt drømmen om at få børn.

Filmen følger én adoption på begge kontinenter igennem fire, hårde år. Filmen viser omkostningerne for både den biologiske familie i Afrika, der ikke er ordentligt underrettet om betingelserne for adoptionen, og for den danske adoptivfamilie, der ikke er blevet ordentligt klædt på til at blive forældre til børn som allerede har forældre. Og den viser adoptionens direkte traumatiserende konsekvenser for Masho på 4 år, der ender med at blive kastebold i det danske system.

Se traileren her:

Mercy Mercy Trailer

Postyr har udover klip og online stået for masterering og DCP distribution til biograferne.

Morten Højbjerg
Toke Rude Trangbæk
Jacob Bang Clemmensen
Anders Christensen
Kasper Folman Sørensen
Tina Hedegaard
Stefan Thorsvang
Lars Hall
Fanni Engelbrecht
Brynjar Lien Aune
AllanFunch Petersen