Postyr Logo

Projekter

Max Pinlig 3

Postyr har stået for postproduktionen af den nye Max Pinlig 3 der er produceret af Asta Film v. Per Holst og Radiator Film v. Stefan Frost & Henrik Underbjerg, og som de tidligere instrueret af Lotte Svendsen. Filmen er skudt på Alexa af Lars Skree. Vi har stået for DIT og dailies og leveret klippesuite, klippeassistent og postkoordination. Derudover har vi stået for online, vfx, grade samt produktion af den digitale DCP filmkopi og oplag på 60 stk.

Se traileren her:

Cast: Samuel Heller-Seiffert, Mette Horn, Lars Bom, Lars Mikkelsen, Anders Hove.

Resume:
Lotte Svendsens Max-serie er nået til sin hovedpersons sekstende, og med teenageårene følger en stor trang til frihed.
Max higer efter at tage på Roskilde Festival for første gang, men mor siger klart nej!

I protest flytter Max over til sin far, trodser alle formaninger og kaster sig hovedkulds ud i festivallivet. Men da mor opdager, at Max er taget af sted, beslutter hun sig for at følge efter og – på mere eller mindre behørig afstand – holde øje med sin søn.

Festivalturen kommer dog til at byde på langt mere end blot musik for Max og hans pinlige mor, der blandt andet begge kommer til at opleve ny kærlighed.

‘Max Pinlig 3 på Roskilde’ er den tredje film i rækken, der udspringer af TV-serien ‘Max’ fra 2007. Instruktør Lotte Svendsen har både stået bag serien og de nu tre film om drengen Max, hvis mor har en tendens til at rode sig ud i tåkrummende situationer.

Samuel Heller-Seiffert og Mette Horn spiller som altid rollerne som Max og hans mor.



Filmen har premiere landet over i julen. Vi ønsker den al mulig held og lykke.

Mere info: http://www.maxpinlig3.dk/

Lotte Svendsen
Lars Skree
Camilla Ebling
Fanni Liv Engelbrecht
Søren Hjort
Sospeter Nganga
Mads Hagberth Lund'
Martin Wehding
Toke Rude Trangbæk