Postyr Logo

Projekter

Heartless

Postyr har lavet TOTAL POST på TV Drama serien Heartless der har kørt på SBS. Fra koncept tegninger over DIT, VFX supervision, klip, online, VFX, grade og mastering. Det har været en spændende udfordring at arbejde under høje kreative ambitioner fra instruktør Natasha Arthy, om at lave noget nyt ungdomsdrame ikke set før i Danmark. Vi satser på at få lov at udvikle videre på universet i en sæson to.

På klip har vi haft besøg af en række af Danmarks bedste klippere. Vores VFX hold har udviklet et helt speciel look og lavet full body burns – både i virkeligheden og som 3D-simulation. Vores grader Dadi har sammen med fotograf Jesper Tøffner ramt et særegent unikt look. Tak dem – og til hele holdet bag denne serie.

Om Heartless

Heartless” er dansk drama med internationalt format. Det er en modig og intens skæbnefortælling om at søge efter sin identitet, om familie-bånd og om at turde tro på kærligheden.

Med Julie Zangenberg og Sebastian Jessen i de bærende hoved-roller er ”Heartless” spundet over et kostskolemiljø, hvor nutid og fortid, virkelighed og fantasi og ikke mindst liv og død smelter sammen i en overnaturlig og dramatisk fortælling.

”Heartless” handler om søskendeparret Sofie og Sebastian, der begge bærer på en mørk, dyster og fatal hemmelighed: For at leve er de nødt til at suge energi ud af andre mennesker. Stopper de ikke i tide, vil deres offer brænde op. Sofie og Sebastian forsøger at få svar på, hvorfor de er, som de er – og deres jagt leder de to søskende til den dystre og traditionsbundne kostskole Ottmannsgaard. Her regerer den strenge rektor Just, spillet af Nicolaj Kopernikus, og alfahannen Ditlev styrer med hård hånd eleverne, hvis teenagerdrifter sidder helt udenpå de stivede skole-uniformer. På kostskolen begynder et helt nyt liv for søskendeparret, som hver især må kæmpe med stærke følelser, da de oplever deres første alvorlige forelskelse, mens de samtidig må modstå deres fatale trang til at suge energi fra de andre elever.

Men Sofie og Sebastian er ikke de eneste på Ottmannsgaard, der bærer på en dyster hemmelighed. Efterhånden siver en mørk og forfærdelig historie op mellem kostskolens gamle gulvbrædder. En historie, der går helt tilbage til år 1666, og som handler om synd og tilgivelse, liv og død, kærlighed og mystiske kræfter. Og så kan den samtidig gemme det svar, som de to søskende er på jagt efter.

Se SBS traileren her:

Se VFX Breakdown 1-5 her:

Se VFX Breakdown EP 6-8 her:

Sarah Brandt Talreja
Toke Rude Trangbæk
Tina Hedegaard
Nils Zidore
Daði Jónsson
Filip Lund Jensen
Sospeter Ng'ang'a
Morten Gjøe Larsen
Nils Zidore
Kasper Folman
Tino Zidore
Jonas Ussing
Signe Vinther
Sune Fogtmann
Radek Jakubiak
Fynn Laue
Thomas Biering
Mads Hagbarth Lund
Asger Peder Mortensen
Jonas Jørgensen