Postyr Logo

Blog

Tom of Finland vinder Fibresci pris på Gøteborg Film Festival

Tom of Finland, som Postyr har lavet VFX, online og mastering på i 2016, vandt her i weekenden kritikernes Fibresci pris på Gøteborg Filmfestitval.

Tillykke til filmens producenter – primært Fridthjof Film ved Producer Miriam Nørgaard, hovedproducent Helsinki-Filmi samt ikke mindst vores seje VFX-afdeling.

Vi arbejder på at få samlet VFX-breakdowns på vores arbejde på filmen – stay tuned.

TomOfFinland_TRL_still05

Tillykke til EN TO TRE NU

Tillykke til Regner Grasten Film og Barbara Rothenborg for prisen til Robert igår:
Blockbuster Publikumspris: ‘En to tre nu’ (Producer: Regner Grasten, Instruktør: Barbara Rothenborg)

Postyr leverede i sin tid klippeassistent og teknisk backend på produktionen.

EN TO TRE NU

Kidnapning

Postyr har netop startet postproduktion på Regner Grasten nye film “Kidnapning”.

Vi leverer fotoassistent, DIT, klippeassistent og teknisk support på Regners egne klippesuiter. Sidder du også men en filmproduktion du gerne vil klippe i egne suiter så sig til – vi er eksperter i remote-management og support af klippesuiter. Vi kender behovet og ka levere support og evt. klippeassistenter til at følge projektet til dørs. Kontakt postproducer Toke Rude Trangbæk, 31412141 / hvis det har interesse.

På Bertram filmen foretages DIT-funktionen af vores kontrolfreak Emma der opdager selv den mindste pixelfejl, mens klippeassistent og fotoassistentposten begge er bemandet af en Emil her fra Postyr:)

Senere på året vil Virgil Kastrup stå for graden mens vores VFX-afdeling også får lov at trylle lidt.

Vi ser frem til at hjælpe Regner Grasten Film og det skønne hold bag filmen igennem postproduktionen.

 

kidnapning_joinos_bioposter

Galla og tak…

Mandag d. 30.1 stod den på cocktails, limo, gallapremiere og afterparty for alle Postyrs skønne mennesker, som alle har givet alt hvad de havde i sig for at løfte filmen “Alle for tre” gennem en tung postproduktion.

I har alle lagt så ufatteligt meget og dedikeret arbejdet i denne film. Tak til jer alle!

Galla_Erik_emma
IMG_2529 Galla AF3 Sammy AF3 Galla

Postyr samarbejder med Klippegangen

Postyr og Klippegangen har slået netværket sammen, og vil i fremtiden i stadig stigende grade samarbejde om at levere kosteffektiv postproduktion til den danske filmindustri.

Målet er at effektivisere postproduktionen og samlet set optimere vores belægningsprocenter på dyre maskiner samt kreativt og teknisk personal. Vi gør det med henblik på at sikre danske og udenlandske producenter den bedste og billigste postproduktion på et konkurrencepræget marked.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at vi har kalibreret vores grading suiter op mod Klippegangens 4K grading biograf. Vi kan således på denne måde lave den indledende grade i Postyrs billigere grading suiter for så at slutte i Klippegangens state of the art 4K grading biograf. Med integreret netværk og identiske grading applikationer i begge ender, kan vi således uden problemer jonglere projekterne frem og tilbage og udnytte ressourcerne for optimalt output.

Vi ser frem til de kommende år at udvide samarbejdet med Klippegangen.

Travlhed før jul

jul

Julen er en travl tid – specielt hos Postyr Postproduktion. Vores utrolig dygtige VFX’ere sidder i øjeblikket og comper på livet løs. De er i gang med at lægge sidste hånd på et projekt, som vi glæder os til at kunne dele med jer i begyndelsen af det nye år. Mens I venter på at se resultatet af deres flotte arbejde, har de lavet en “Nuke adventskrans.”

Rigtig glædelig jul til jer alle fra Postyr Postproduktion :-)

Postyr udlejer kontorplads i Filmby Aarhus

“Vi udlejer kontorpladser i vores 125m2 store lokale i Filmby Aarhus. Lejemålet er i stueetagen i nr. 23 (Syd) med direkte adgang til udendørsarealer. Filmbyens bedste beliggenhed. Så har du lyst til at dele lokaler med to kreative filmselskaber, så ring eller skriv til mig snarest muligt – Månedlig leje pr. plads er 2.500,- +moms.”

Kontakt information: Toke Rude Trangbæk tlf: 31412141 eller mail

The War Show – vinder på Venedig filmfestival

Stort tillykke til hele holdet bag dokumentaren “The War Show” som netop i dag har vundet på jury prisen på Venedig Filmfestival.

Vi er stolte af at have været med til at føre dette projekt i hus gennem 3 års postproduktion.

Forandring fryder

Efter endt sommerferie er der hos Postyr Postproduktion blevet ansat nye VFX-trainees, én klippetrainee, én foto-trainee og en ny postkoordinator. Disse nye kompetente ansatte er i løbet af sommeren blevet lært op og arbejder nu på højtryk på nye spændende projekter, som vi glæder os til at dele med jer!
De nyansatte er faldet utrolig hurtigt til og er allerede blevet en del af Postyr-familien, takket være de søde og ikke mindst dygtige ansatte, der har arbejdet i huset i længere tid – sikke en velkomst.
Vi håber alle har haft en dejlig sommer og håber I vil følge med i de kommende projekter fra Postyr Postproduktion.

Compositor / 3D generalist søges

Postyr Postproduktion søger en compositor / 3D generalist til projektansættelse fra ca. 01.09.16 og tre måneder frem. Er det dig eller kender du én? Skriv en mail til eller ring 31412141.